torsdag den 26. december 2013

Nytår med sund livsstil - LCHF på sparebudget


Har du også lyst til at starte det nye år op men en ny og sundere livsstil?...
Måske har du overvejet, om LCHF er noget for dig? Men måske har du lidt lommesmerter efter en dyr julemåned - julen varer længe men koster - som bekendt - mange penge. Vær fortrøstningsfuld - det kan godt lade sig gøre at leve sundt, uden at det behøver være dyrt.

Selv har jeg dyrket LCHF-livsstilen i 10 mdr., og jeg holder stadig meget af kosten og de fordele, den har givet mig, inkl. et stabilt blodsukker, vægttab og - ikke mindst - udeblivelsen af migræneanfald (se også: Minus migræne). Nogen vil mene, at det er dyrt at leve på specialkost, men jeg har taget et valg og prioriterer - så vidt økonomien tillader - de gode råvarer, laver visse ting fra bunden og forsøger samtidig at handle på rabat og søger gerne efter tilbudsvarer. Det giver trods alt lidt mere luft i budgettet.

Når man lægger sin kost om til LCHF, kan det i starten måske synes lidt dyrt, fordi man gerne vil have fat i et par specialprodukter som f.eks. HUSK, mandelmel, Sukrin, kokosolie etc. Det er altsammen produkter, man ikke nødvendigvis skal have i sit forråd. Det havde jeg ikke selv i starten - bortset fra HUSK og kokosolie. Med tiden vil man evt. gerne eksperimentere lidt med maden og følge nogen opskrifter, hvor disse ingredienser indgår, og så må man jo investere lidt i de gode sager, men rationaliserer man lidt med dem, slår de også til lidt længere.

Juletiden er for mange en tid, der forbindes med rigtig god mad og julegodter, og kan man ikke nøjes med en smule mørkt chokolade, må man have fat i f.eks. Sukrin for selv at fremstille lidt søde sager.

Lowcarbstore.dk (klik for link) sælger en "startpakke" med rabat. Kik nærmere på den, for her kan man spare en del og komme godt igang med noget af det, der ofte indgår i low carb eller LCHF opskrifter, også i nogen af de opskrifter, du finder her på min blog.

Idag har jeg set, at man kan være heldig at vinde startpakken!!! 
Og hvad ville komme mere belejligt ovenpå en dyr jul end at få fingrene i sådan en dejlig startpakke, som ville kunne lune lidt i et stramt husholdningsbudget.

Derfor iler jeg her med et link til konkurrencen, som foregår på Lowcarbstore.dk's facebookside:


Held og lykke i konkurrencen.

Du kan iøvrigt finde nyttige links til læsestof, der giver inspiration og viden omkring LCHF under dette blogindslag (klik her).
Når du åbner siden, ligger de nyttige links nederst i blogindslaget. 

God fornøjelse med det og kig endelig tilbage på bloggen her, hvor jeg i løbet af den kommende tid vil bringe opskrifter til sparebudgettet.

Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate