søndag den 5. april 2015

Påskeæg med hanekam

Solen skinner, det er påskedag, og her emmer af fred og ro.
Måske skyldes det sidste, at klokken ikke er mere end 6:50, og at jeg er den eneste i husstanden, der har forladt den varme dyne...

Igår valgte jeg at holde mig en digital fridag og hellige mig familien. Vi hyggede os med en forholdsvis traditionel påskefrokost, så det var ganske nemt at holde LCHF stien ren, selv om jeg er den eneste i familien, der reelt spiser lowcarb.

Jeg skal spare jer for links til diverse opskrifter i denne omgang, for målet med dagens blogpost er såmænd "bare" at ønske jer en fortsat god påske.
Jeg har nydt den digitale fridag. Prøv det - det er frigørende! Og vend så tilbage og følg med her på bloggen, for jeg lover jer flere opskrifter i løbet af foråret.

Påskeæg med hanekam som garniture og pynt til påskefrokosten

Et lille glimt fra min påskefrokost får I her i form af disse æg, der i sandhed fik en kort karriere som "påskeæg", inden de måtte lade livet og lægge hoveder til som garniture.

Hanerne i midten er - som det nok ses - hønseæg, der hver har fået en hanekam af tynde gulerodsskiver med udskårne takker. Et lille næb af gulerod har de også fået sig - og øjne af sorte sesamfrø. Nemt, hurtigt og dekorativt - og til moro for gæsterne.

Med disse ord, ønsker jeg alle mine læsere en fortsat god påske.

De bedste hilsener fra Jette DC.

Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate