onsdag den 29. juni 2016

Belgiske vafler

Belgiske vafler serveret med bl.a. FiberSirup Gold for en lækker dessert på CDJetteDC's LCHF





Egentlig er jeg - i kampen mod madspild - altid på jagt efter opskrifter med ekstra æggehvider, for herhjemme spiser vi ofte bearnaisesauce og får derved hurtigt for mange æggehvider i overskud.

Idag har jeg bagt disse proteinrige og let sprøde, belgiske vafler, som både kan bruges som en proteinrig morgenmad, til frokost med f.eks. en lækker, hjemmelavet skinkesalat ovenpå, til madpakken som sandwichbrød eller til aftensmad som erstatning for burgerboller eller - selvfølgelig - som dessertvafler.








tirsdag den 28. juni 2016

Cheddar bacon ranch bowl burgers - uden burgerboller

CDJetteDCs fyldte bøffer

Da jeg blev præsenteret for en video visende Cheddar Bacon Ranch Bowl Burgers in-the-making, var jeg solgt -  ikke til stanglakrids og burgerboller men til den lækreste omgang aftensmad, jeg længe har fået. Jeg synes ellers altid, jeg får lækker aftensmad, men denne her ret kan I godt glæde jer ekstra meget til at prøve. Forbered jer dog på ikke at kunne spise op, for sådan en 200 grams hakkebøf + fyld, dét er noget, der ta'r kegler. End ikke min mand kunne spise op!

Hvis du vil se, hvorfra min inspiration kom, så skal du bare Google "Cheddar Bacon Ranch Bowl Burgers", så finder du videoen og opskriften i dens oprindelige version. I min udgave har jeg selvfølgelig brugt den dressing, jeg er så forelsket i og laver, så snart bøtten er slikket tom. Samme dressing er brugt som sauce på bønnefritterne, for det egner den sig også fortrinligt til; en rigtig all-round-dressing!


Herunder kan du se, hvad du skal bruge, hvis du vil gøre mig "kunsten" efter og lave den viste version af bøfferne:

mandag den 27. juni 2016

LCHF hotdogbrød | lowcarb pølsebrød

Lowcarb hotdogbrød | pølsebrødsopskrift på CDJetteDCs LCHF

Igår bemærkede jeg, at Madbanditten havde lavet hotdogs med hjemmelavede pølsebrød og hjemmerørt remoulade. Det inspirerede mig til at bage et hold pølsebrød af mine egne, og jeg synes, de blev ret så vellykkede.
Hotdogbrødene er uden frø og kerner og antager alligevel en smag, der minder lidt om grove pølsebrød, som var de bagt med lidt grahamsmel. Det er de ikke - de er "all lowcarb", og opskriften får du herunder.


,JetteDCs LCHF pølsebrød (6 stk.):

Drømmekage fra Seest, uden mel og sukker

Opskrift på gluten- og sukkerfri drømmekage på CDJetteDCs LCHF

Drømmekagen er ikke fra Brovst men fra Seest. Sådan må det jo være, når nu engang jeg bor i Seest og ikke i Brovst, right? Hvor ligger Brovst forresten. Nå, never mind - det er opskrifter, jeg hygger mig med her, ikke Danmarksgeografien.

Min drømmekage har afsæt i blyantskagen og har i princippet bare fået skiftet chokoladeganachen ud med et lækkert lag bagt kokostoppingremonce. Og jo, den ér en drøm af en kage.

Drømmekage på CDJetteDCs LCHF

Opskriften får du her,

søndag den 26. juni 2016

Hjemmerørt remoulade

Hjemmerørt remoulade

Stærkt inspireret af Madbandittens blogpost igår, har vi sat hotdogs på madplanen til i aften. Pølsebrødene er allerede bagt (opskriften kan du finde her), og nu har jeg så også rørt den lækreste og let kradse remoulade. Ih, hvor jeg glæder mig til den hotdog nu!
Remouladen kan selvfølgelig også serveres til de traditionelle frikadeller, til fiskefileterne, spegepølse- og leverpostejslandbrødet og hvad man nu ellers bruger remoulade til. Det er lige før, jeg har glemt det, for jeg har faktisk ikke købt remoulade, siden jeg for over 3 år siden tog hul på min LCHF livsstil

fredag den 24. juni 2016

Facebook nominering: 7 hverdagsfotos, der blev til 8

CDJetteDCs LCHF

Kender I det at blive nomineret til at poste det ene og det andet på Facebook. Jeg må erkende, at jeg sjældent indfrier "forpligtelserne", der følger med en sådan "nominering", men denne gang tænkte jeg, at jeg nok sagtens ville kunne gøre alvor af nomineringen på min egen måde, nemlig ved at poste hverdagsfotos her på min blog.

Nu var det meningen, at jeg skulle nominere en ny hver dag til at lege med i denne lille fotoleg. Det gør jeg så ikke, men jeg kan jo opfordre andre madbloggere til at gøre som jeg, for det behøver jo ikke at handle om mad altsammen.

Her kommer så en lille kavalkade - og som I nok kan regne ud, så har er et par madfotos sneget sig ind i den lille stribe af billeder.

JetteDCs græskarkerneboller i ny variant



Hvis du ikke allerede har prøvet græskarkernebollerne, så får du muligheden for at genfinde opskriften her.
Jeg har bagt bollerne en del gange nu, men igår skete det utænkelige... Jeg var udgået for fiberHUSK. Da jeg ikke på forhånd vidste, hvordan resultatet ville falde ud med de noget grovere loppefrøskaller, valgte jeg - i eksperimentets tjeneste - at afvige endnu mere fra den oprindelige opskrift, og bollerne har helt bestemt fået det blå stempel herfra - de er godkendt!
Jeg kunne have valgt at kværne loppefrøskallerne til fint mel i kaffekværnen, men jeg valgte - for ikke at "besvære" mig med at finde kaffekværnen frem - at fortsætte ud fra devisen "længe leve dovenskaben".

Den originale opskrift på de supernemme, lowcarb græskarkerneboller er stadig lige så god, men her får du muligheden for at lave dem i en ny variant.

mandag den 20. juni 2016

Salatdressing med hvidløg, salvie og oregano


Før det skal handle om dagens lille opskrift på den skønneste dressing med kraftig hvidløgssmag og aromatiske krydderurter, så skal I lige se, hvad jeg skrev i et billedopslag i facebookgruppen LCHF Happy Food igår, for jeg er taknemmelig for at kunne hente friske forsyninger fra mit produktive urtebed:

søndag den 19. juni 2016

Ostenade med friske urter - den alternative karbonade


Man kan vel knapt kalde en ostefyldt og krydderurtestoppet karbonade for, ja - en karbonade, så nu kalder vi den for en ostenade. Og smager man lidt på ordet ostenade, så mærker man straks, at vi her har fat i noget "snasket" og lækkert, og det er lige, hvad ostenaderne er - overraskende lækre endda. Faktisk havde jeg ikke sat forventningerne til min aftensmad særligt højt - herregud..., det var jo bare en karbonade med "lidt eksta", men "det lille ekstra" viste sig at give det helt rigtige spark til en ellers småkedelig og lidt for dansk karbonade.

So let me present to you...

søndag den 5. juni 2016

Salvie kyllingeruller aka kyllingesaltimbocca

Salvie kyllingeruller som kyllingesaltimbocca
Kyllingesaltimbocca

For et par dage siden spurgte jeg min facebookgruppe til råds...
Ser I, mit bed med krydderurter bugner nemlig af de skønneste og ret så store "buske" af bl.a. salvie, oregano og timian, og takket være gruppen (LCHF Happy Food), har jeg fået fornyet inspiration til anvendelse af de friske krydderurter. Hvad, I ser på billederne, er således resultatet af den inspiration, mine skønne gruppemedlemmer gav mig. Tak for der, venner!

Oprindeligt ville jeg have lavet saltimbocca, ikke af kalvefilet men af kylling - og da jeg har valgt at distancere mig fra den oprindelige, italienske kalvekødsret, som foreskriver stegning eller dampning i hvidvin og absolut ingen ost og nok heller ikke den række af andre krydderier, jeg har brugt, kan jeg vel dårligt tillade mig at kalde mine kyllingeruller for saltimbocca. Og dog..., for saltimbocca, der er italiensk, betyder vist noget i retning af "springer ind i munden", og jeg er da ikke bleg for at love jer, at mine kyllingeruller i den henseende er fuldt ud "konkurrencedygtige" med alt andet kylling på grill og måske endda med saltimbocca i dens oprindelige version.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate