søndag den 17. juli 2016

Sukkerfri lakridskys 💋

Marengs kyskager uden sukker

Opskrifter på kyskager uden sukker findes i hobetal. Jeg har forsøgt mig med nogen af dem for at få marengskys, der minder om dem, der bages med sukker, men end ikke eddike - eller for den sags skyld citronsaft og salt og piskning over vandbad - har haft den store effekt, så derfor har jeg valgt at tage afsæt i min egen opskrift, som jeg har udviklet til pavlovabund.
Den indeholder en anelse valleproteinpulver (med smag). Hvis du ikke anser proteinpulver som egnet ingrediens i din diæt, så skal du lede efter en opskrift på marengs et andet sted end her på JetteDCs, for jeg har valgt at bruge det i visse af mine opskrifter, fordi jeg synes, det giver et langt bedre resultat, og en pose proteinpulver er med begrænset forbrug er drøj og varer længe.

Den oprindelige opskrift på min marengs finder du her (sukkerfri pavlova).
Her får du opskriften i en version, der er tilrettet ganske lidt. Du kan - hvis du ikke lige er til marengs med lakridssmag - naturligvis undlade lakridspulver.




tirsdag den 5. juli 2016

Kylling i klassisk karrysauce


CDJetteDCs LCHF
(Opskriften indeholder reklame i firm af affiliatelinks)

Denne gryderet har jeg egentlig lavet ret så ofte - bare uden at få opskriften postet her på siden - men nu er den her så... langt om længe.
At I så må nøjes med disse fotos af ganske enkelt elendig kvalitet, skyldes dårligt lys, og at jeg ikke bruger fancy fotoudstyr (oftest bare min mobiltelefon). Læg nu ikke karrygryden det visuelle indtryk til last, for retten smager altså super godt!
Det hænder, at jeg bruger samme sauceopskrift til boller i karry. Gør jeg det, tilbereder jeg saucen uden kødet i første omgang og slutter af med at varme middagskødbollerne (se opskriften her) i saucen.

Nu er det jo sådan med karry, at det er et blandingskrydderi, og får man ikke fat i den bedste karry, vil det afspejle sig i det, man får ud af sine anstrengelser i køkkenet. Der findes et hav af karryblandinger, og i virkeligheden burde man blande sin egen, så smagen bliver, som man gerne vil have den. Hos os bruger vi bruger karry, ja - men så meget og så ofte bruger vi nu ikke, så vi vælger at købe en god én af slagsen.
Hvis du vil have det bedste ud af krydderierne i din karry, så husk, at den til varme retter altid skal ristes i fedtstof,  for at den kan afgive perfekt aroma. Den skal ikke brænde på eller skifte farve, men varmen er afgørende for, at karryen kan frigive optimal kraft og aroma til retten.

søndag den 3. juli 2016

Den revolutionerende Soul Bread opskrift til baguettes, burgerboller, rundstykker eller fødselsdagsboller


Soul bread er kommet for at sejre, hvis man spørger i lowcarb kredse i USA, og jeg er tilbøjelig til at tro, at det samme sagtens vil kunne ske herhjemme i lille Danmark. Lad det dog være sagt med det samme... Brødet indeholder en del proteiner og kunne i princippet også kaldes for proteinbrød, men for nu at hylde opfinderen, Gloria Koch, af dette fantastiske brød, må dets navn forblive Soul Bread.
Du kan finde Soul Bread i et utal af varianter på de amerikanske sider, men nu har jeg lavet en dansk udgave, som kan blive til de lækreste fødselsdagsboller, håndværkere, baguettes og franskbrød eller - som her - burgerboller. Og se dem lige - lette og luftige. De er de mest autentiske burgerboller, jeg i min godt 3-årige periode som lowcarb bagerjomfru har bagt.





Det allerbedste ved dette brød er smag og konsistens, let sejt og sprødt udenpå og franskbrødsblødt indeni. Det er slet ikke som andet lowcarb brød, du kender, så jeg forestiller mig, at opskriften kommer til at gå sin gang, for den er anvendelig til nærmest enhver slags lyst brød, der skal være lavkulhydratholdigt, mel- og nøddefrit og uden den karakteristiske ægge- eller ostesmag nogen ellers nikker genkendende til ved brøderstatninger.

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate