torsdag den 18. august 2016

Proteinpasta med tomatsmag | rød tagliatelle pasta

Rød tagliatelle pasta uden mel

Den proteinpasta, jeg er ret så glad for, laver jeg af og til i andre varianter end den forholdsvis neutrale (som du kan se her). Den her viste version, kalder vi for tomatpasta hjemme hos os. Nu er der så bare dét, at tomatpasta vel også bruges som som benævnelse for tomatpuré, så lad os bare kalde denne version af lowcarb pasta for proteinpasta med tomatsmag.

Du kan også sagtens lave en variant med din ynglingspesto. Skift tomatpuréen ud med f.eks. rød peberfrugtpesto, basilikumpesto, grønkålspesto eller ramsløgspesto - bare den ikke er for crunchy (grov). Bliver den tilstrækkelig grøn, kalder du den for fettuccine verde!

Her er den røde lowcarb tagliatelle serveret med en spidskålssalat med nænsomt ristede mandler, en smule (såkaldt liberal) rå gulerod ig en olie-, eddikedressing samt en kyllingeret med (liberale) løg og bacon.

onsdag den 10. august 2016

Æggemuffinroser med laks eller skinke


Hvis du mangler en spændende idé til, hvordan du kan lave æggemuffins, der ikke ligner og smager, som dem du kender, så er du havnet på den rigtige side, for her kommer opskriften på proteinpastaroser i muffinforme.

Om du vælger at lave dem med proteinpasta med spinat, almindelig (neutral) proteinpasta eller - som her tomatpasta afgør du og dine smagssanser. Du kan også lave den med din yndlingspesto, og du vælger også selv, om dine madpakkemuffins skal være med laks eller skinke - eller om der skal være flere slags. Måske kan du også prøve med bresaola eller chorizo.

Jeg ville bestemt heller ikke tøve med at servere dem på en bund af frisk grønt eller dampet spinat som forret til gæstemiddagen - eller til brunch, selvfølgelig!

Lakseside eller skinkemuffins ned proteinpasta

torsdag den 4. august 2016

Lowcarb marengs fuglereder

Fuglereder af sukkerfri kyskagedej

Nå, nu gik den bare ikke længere... Efter at have gået i mere end en uge og kigget langt efter den der kagedåse, I ved nok - fuld ud bevidst om, hvad den indeholdt -  MÅTTE jeg give efter her til aften og piske lidt flødeskum med vanillepulver og hakke lidt mørkt chokolade som pynt Og for at sætte prikken over i'et, var det ganske heldigt, at jeg tilfældigvis også havde købt en bakke jordbær på vej hjem fra arbejde. Danske var de ganske vist ikke, jordbærrene - men forholdsvis søde var de dog, så det blev - takket være indholdet af kagedåsen - en lille lækker dessert, jeg fik smækket sammen på ingen tid.

Kagedåsen indeholdt (indeholder er vel et mere korrek udtryk for dens indhold, for jeg har - trods alt - ikke spist samtlige) marengs fuglereder. Min marengsopskrift er I måske tidligere stødt på her på bloggen. Det kan også være, at I har set den her (link til min 10-sekunders lakridskysvideo på Facebook). Nå - men det må i bekræftende fald have været mine lakridskys eller min pavlova, I har set opskriften på, og selv om opskriften på fuglerederne stort set er identisk med pavlovaen og kyskagerne, så kommer den altså her igen...dog uden lakrids...

Marengs fuglereder uden sukker





📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate