onsdag den 10. august 2016

Æggemuffinroser med laks eller skinke


Hvis du mangler en spændende idé til, hvordan du kan lave æggemuffins, der ikke ligner og smager, som dem du kender, så er du havnet på den rigtige side, for her kommer opskriften på proteinpastaroser i muffinforme.

Om du vælger at lave dem med proteinpasta med spinat, almindelig (neutral) proteinpasta eller - som her tomatpasta afgør du og dine smagssanser. Du kan også lave den med din yndlingspesto, og du vælger også selv, om dine madpakkemuffins skal være med laks eller skinke - eller om der skal være flere slags. Måske kan du også prøve med bresaola eller chorizo.

Jeg ville bestemt heller ikke tøve med at servere dem på en bund af frisk grønt eller dampet spinat som forret til gæstemiddagen - eller til brunch, selvfølgelig!

Lakseside eller skinkemuffins ned proteinpasta
Opskriften får du her. Den indeholder et par reklamer i form af affiliatelinks.

Madpakkemuffins / æggemuffinroser med laks eller skinke (12 stk.):

4 æg, str. M/L
150 gr. flødeost
15 gr. HUSK loppefrøskaller eller fiberHUSK
30 gr. Grana Padano
2 spsk. olivenolie
2 store spsk. koncentreret tomatpuré (ca. 50 gr.) eller yndlingspestoen
1 tsk. æblecidereddike eller 1 spsk. citronsaft
1/2 tsk. urtesalt
+ olie til pensling af bagepapir

Fyld:
3-4 æg
100 gr. hjemmelavet urtedressing (se opskrift her)
Ca. 100 gr. revet Mozzarellaost
12 skiver af f.eks. laks, bresaola, chorizo, procuitto eller anden skinke
Frisk spinat

Hvis du vælger at bruge HUSK til pastaen, bør du kværne dem til fint mel i kaffekværnen.
Alle ingredienser - bortset fra HUSK/fiberHUSK - piskes sammen. Skålen må gerne stå lidt på køkkenbordet, så ingredienserne opnår rumtemperatur, men det er ikke så afgørende for resultatet.
Gør bagepladen klar med bagepapir, der smøres med olie.

Pisk HUSK eller fiberHUSK i æggemassen og hæld straks pastadejen ud på bagepladen.

Bred den godt ud med en silikone dejskraber.

Bag pastapladen ved 150 grader (uden varmluft) i 10-12 minutter.


Lad pastapladen svale lidt (træk den fra bagepladen og over på en plan flade (bordpladen) og skær den med pizzahjulet i 12 dels som vist på billedet.

Løsn forsigtigt de let afkølede pastapladestykker ved at køre paletkniven mellem pasta og bagepapir.

Lad ovnen være tændt - du skal bruge den straks igen,


Drys med den revne ost og læg lakse- eller skinkeskiverne på hvert stykke, dernæst de friske spinatblade.

Rul stykkerne sammen til fine roser og sæt dem i silikone muffinforme.

Pisk æggene med dressingen og hæld æggemassen over muffinroserne, så den fordeler sig mellem lagene og flyder ud i bunden af formene.

Bag æggemuffinroserne i ovnen ved samme temperatur i 10-15 minutter eller til æggemassen er stivnet.

Server muffinroserne lune med en god salat til som frokost, forret eller til brunch - eller stil dem på køl og tag dem med som en del af din sunde luksusmadpakke.




Velbekomme!

Ingen kommentarer:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate