søndag den 19. februar 2017

Fyldte fastelavnsboller med kokosfibermel


LCHF fastelavnsboller

Hvad gør man på tærskelen til fastelavn, når man er løbet tør for mandelmel? Tjah, hos mig endte det med et par bageeksperimenter med kokosfibermel.
Det ville ellers aldrig være faldet mig ind at bruge så meget kokosfibermel i et hold boller, men jeg havde jo ligesom ikke noget valg, vel? Jeg kunne selvfølgelig have undladt at bage lowcarb fastelavnsboller i år, men tanken om at skulle nøjes med at spise dem fra bageren med øjnene, brød jeg mig ikke om. Ingen fastelavnsfest uden fastelavnsboller.
Desuden er jeg i min Facebookgruppe LCHF Happy Food, blevet opfordret til at lave en opskrift på fastelavnsboller med kokosmel. Den kommer så - langt om længe - her, og jeg lover jer, at den har været værd at vente på. Der måtte hele 4 bagepladefulde (prøvebagninger) til, men nu er jeg faktisk ganske godt tilfreds med resultatet.

fredag den 17. februar 2017

Broccoliboller med ost | Osteboller med broccoli eller squash

Squashboller med ost eller osteboller med squash?

Færdes man i den store Sensegruppe på Facebook, oplever man stor fokus på broccoliboller. Jeg har naturligvis heller ikke overset opskriften og kommer nu - langt om længe - med min version, som indeholder knapt så meget broccoli, og så er den med ost, så måske burde vi kalde mine for osteboller med broccoli...
Man kan trykke bollerne helt flade og kalde dem grøntsagsfladbrød. Det giver større overflade til pålæg, men jeg kan nu godt lide dem som boller. Du er din egen bagermester, så du bestemmer selv, men da bollerne har det med at. blive en anelse flade, kan det måske være hip som hap. Én ting er dog sikkert: De er helt perfekte som madpakkeboller og burgerboller.

Da jeg nogen gange poster billeder i facebookgruppen LCHF Happy Food, før jeg lægger et nyt indslag på bloggen, bliver jeg stillet overfor spørgsmål, som jeg gerne besvare. Nogen gange kræver det ekstra prøvebagninger. Denne gang er jeg blevet spurg, om man kan erstatte broccoli med squash. Og ja - det kan man sagtens, og det er lige før, jeg synes, at squashbollerne er de bedste. Faktisk, jo - personligt synes jeg, squashbollerne er de bedste Ingredienslisten giver mulighed for at vælge, hvilken variant man vil bage.

torsdag den 16. februar 2017

Pandekagedagen | Pandekageopskrifter

Pandekagedag 2017 på CDJetteDCs LCHF

Fastelavnsbollerne er på ingen måde glemt, for det var både en fornøjelse at bage og at spise dem. Jeg lavede denne sæson forsøg med fastelavnsboller bagt på kokos(fiber)mel, og resultatet blev ganske godt. Du kan se dem her. Hvis jeg nu alligevel skulle pege på de bedste fastelavnsboller, er det sidste års bageeksperimenter, der løber af med sejren - faktisk de bedste fastelavnsboller, jeg har præsteret i løbet af mine foreløbige 4 års erfaring med lowcarb bagning. Du kan se eller gense opskriften på mine bedste fastelavnsboller her.
Imorgen, tirsdag bliver det ikke fastelavnsbollerne, der kommer til at tage opmærksomheden, for netop tirsdagen efter fastelavnsmandag er det pandekagedag. Den falder altid tirsdag efter fastelavn.

Du kan lave pandekager til morgenmad, pandekager som wraps til f.eks. madpakken, fyldte pandekager til aftensmad eller crepes til dessert.
Nedenfor finder du en oversigten over mine pandekageopskrifter. Som inspiration viser jeg her, hvordan du kan anvende pandekagerne (det er den øverste opskrift, der er brugt her), og er du på Facebook, viser jeg dig i dette videoopslag, hvor fint det går, når de skal vendes på panden.

LCHF aftensmad med de bedste pandekager



Hvis du er på jagt efter en opskrift på pandekager, kan du finde flere her på bloggen. Min absolut lækreste pandekage er den første her. Klik på de enkelte links til opskrifterne og find netop din favorit:

📌 Gem opskrift på Pinterest:

Translate